MODSAT MIG SELV

El amor está muerto?

Klokken er fem om morgenen og jeg spiser pizzaskorper. Min hund er død og der er krummer på gulvtæppet og jeg sveder. Endnu en klamvarm aften, alene, med fedtet mund og fjernbetjening. Et træls liv i en træls varme i et træls kvarter i et træls land. Så gør da noget ved det. Så tag dig dog sammen. Jeg siger hendes navn tre gange og falder i søvn.

Hvorfor Spanien. Det var alt, hvad du skrev. På SMS med et mellemrum for meget og manglende spørgsmålstegn. Var du såret eller lettet? Ligeglad? Havde du hverken tid til at ringe eller skrive et brev? Jeg håbede på et møde, men det gjorde du vel ikke. Nej, det var du aldrig gået med til. Hvorfor Spanien. Min mobil gik ud og du fik aldrig et svar.

Men nu bor jeg her og det går jo meget fint. Jeg drikker sjældent og det er nok meget godt. Og Walter fik det dårligt og så måtte han aflives, men det var nok også for det bedste. Folk er venlige og det er varmt og jeg har fået greb om sproget. Så nu bor jeg her. I egen lejlighed, på 2. Etage, med udsigt til havet. Hvor langt er der mon fra København til Bilbao?

Nogle dage går jeg ned på stranden og kigger på folk. Dem er der mange af her. Jeg skriver ting i sandet og forestiller mig det set fra oven. Fra et fly eller en luftballon. Det er mest sjofle ting jeg skriver. Andre dage går jeg slet ikke uden for min dør. Så bliver jeg indenfor og tænker lidt over tingene. Tænker lidt på min familie. Tænker lidt på dig. Det er fint nok, at du ikke svarer på mine breve. Du har vel også dit at se til.

De sidste par dage har jeg gået ret meget. Mest rundt om blokken. Walter elskede den runde, det virkede det i hvert fald som. Jeg plejer at tage hundesnoren med mig, så er det næsten som om, han er der. Så svinger jeg den lidt frem og tilbage og lader mig rive med af tanken om, at han stadig findes. I aften har jeg Walters hundesnor om halsen. Jeg håber, den holder.

Hvorfor Spanien. Er det ikke ligegyldigt. Nu har jeg boet her og så har jeg også prøvet det. Jeg behøver vel ikke at skrive, at du bare skal glemme mig? Du sagde altid, jeg var slem til at gribe til klicheerne. Er du sur nu?

Jeg har skrevet dit navn i sandet. Lige der, hvor bølgerne ikke når til. Det kan ses fra oven.